Sera's Caring Place

Sera’s Caring Place er et caring place for gadebørn meget kort fortalt. Det blev officielt oprettet i 2008 af Kasonga Sera som i dag er 30 år gammel (Læs om Sera her). På nuværende tidspunkt bor der 28 børn i alderen 9-23 år på Sera’s Caring Place.

​Sera’s Caring Place er IKKE et børnehjem, som vi kender det fra medier og fortællinger. Sera’s Caring Place er en familie. Det er et hjem. Det er et hjem, hvor børn med de mest grusomme livshistorier får en chance i livet. Ikke en ny chance i livet, for de har aldrig før haft en chance. Det er et hjem, hvor tidligere gadebørn får søstre og brødre, et hjem hvor de får en mor. Kasonga Sera er børnenes mor. Hun har valgt at dedikere hele sit liv til disse børn. Hvorfor? Fordi hun selv var gadebarn, og som hun selv siger, så er gadebørn uskyldige (Se video med Sera her).

 

Sera’s Caring Place er et team. På trods af deres livshistorier og meget svære start på livet finder man i størstedelen af tiden kun smil, latter og dans, når man bevæger sig rundt i hjemmet. Den kærlighed og respekt, som børnene og Sera har til og for hinanden er så stærk, at man får det indtryk, at de sammen kan lægge hele verden ned. De står sammen til det sidste, og de er vant til at hjælpe hinanden, før de hjælper sig selv.

I videoen til højre kan du høre børnene synge om deres historier. 

  • Instagram
  • w-facebook

Hessum Bygade 10, 5450 Otterup - kontakt@ugandasboern.dk

Signe Grave Rasmussen: 27454509   Anna Oline Vandborg: 31787463   Sarah Holm Henriksen: 22340207  Helene Mørch: 23238203

Mobile Pay: 589258    Reg. nr.: 0828    Kontonr: 0001539973